Slide background
SØNDERGADE 3, 8464 GALTEN | TLF: 88943567 | EMAIL: INFO@STROGSALONEN.DK | DESIGNET AF BUSINESS SOLUTION

Velkommen

til Fysio-Pilates.dk

Slide background
SØNDERGADE 3, 8464 GALTEN | TLF: 88943567 | EMAIL: INFO@STROGSALONEN.DK | DESIGNET AF BUSINESS SOLUTION

FysioPilates


nyheder 

 

Betydningen af gode baller

Der er en lille artikel i det nye Krop+fysik om træning af baller og bækken/hofter.6
http://www.krop-fysik.dk/brug-ballerne-faa-fast-bagdel-stor-fordel/

I min research til artiklen blev jeg bekræftet i at der er adskillige seriøse kilder som er enige i FysioPilates’ tilgang til dette område. Til dem der vil læse mere, kan jeg bl.a. anbefale denne artikel, som er nem at læse og dertil har en fin og udførlig litteraturliste:
http://functionalresistancetraining.com/articles/re-activating-and-strengthening-the-gluteal-muscles

Desuden er der som altid spændende læsning at finde hos australske Josephine Key. I denne artikel vil I som kender FysioPilates, bl.a. genkende vores fokus på betydningen af det neutrale lændesvaj (samt en velfungerende indre core og en god diaphragmatisk vejrtrækning inden al anden træning):
http://keyapproach.com.au/2016/01/24/hamstring-problems-whats-the-cause/

I nedenstående artikel er pointen den samme – med særlig fokus på en kendt fejlstrategi, nemlig den konstant spændte bagdel, som er trukket ind:
http://keyapproach.com.au/2015/10/15/butt-clenching-and-tail-tucking-and-its-link-to-back-pain/

Som jeg tidligere har nævnt, synes jeg det er SÅ ærgerligt at se når folk træner ineffektivt eller decideret modarbejder det de egl. ønsker at opnå, og dermed måske gør deres problem større. Al den gode vilje og hårde indsats kunne give så meget mere udbytte med en kvalificeret instruktion. Lad os slå til lyd for kvalitet i fitnesstræningen!

PS: Vi har været inaktive her på siden, det beklager vi, men fremadrettet vil vi med mellemrum lægge relevante indlæg fra vores Facebookside på, i en form for blog-version.


FysioPilates-øvelser på film

Hvis du er uddannet FysioPilates-instruktør, giver vi dig lige nu en ny FysioPilates-øvelse/variation på video hver uge :-)
Det sker på vores lukkede Facebook-side. Gå ind og "like" vores åbne Facebook-side
https://www.facebook.com/FysioPilates.dk
- og klik derefter ind på den lukkede og bed om medlemskab.
https://www.facebook.com/groups/1649776455305813/?fref=ts
På gensyn!



Mød os på den lukkede!

Er du uddannet FysioPilates-instruktør, og har du lyst til at nyde godt af et fagligt fællesskab med andre FysioPilates-instruktører? Så meld dig ind i vores lukkede Facebook-gruppe, hvor det er muligt at vende faglige problemstillinger, dele ideer og inspiration, vende patientcases og dyrke netværk.
https://www.facebook.com/groups/1649776455305813/?fref=ts
Du er selvfølgelig også altid velkommen på vores åbne Facebook-side, hvor vi bliver ved med at poste nyt mindst en gang om ugen.
https://www.facebook.com/FysioPilates.dk
På gensyn!

I gang igen - med ny energi!

Hvis man underviser i FysioPilates (eller andet), og har gjort det i længere tid, kan det være en god ide at give sig selv skiftende fokusområder, så man tvinger sig selv til at være mere udforskende og nysgerrig. Det giver ny energi, højere kvalitet og gør det sjovere og mere spændende at undervise.

Et eksempel kunne være vejrtrækningen. Kig ekstra godt efter hvordan du selv og dine klienter trækker vejret i forskellige øvelser og i hvile. Er dertydelige restriktioner eller måske bare enkelte områder der er stive? Kan du finde øvelser, udgangsstillinger eller manuelle greb som kan afhjælpe? Prøv også at gå på nettet og find forskningsartikler om vejrtrækning. Der findes også flere meget kompetente blogs - tjek fx http://www.breathingworks.com, som har et hav af artikler og ideer. 

Senest er jeg faldet over denne blog:
http://www.centerworks.com/two-simple-breathing-exercises-…/ 
På den aktuelle side kan du se to vejrtrækningsøvelser der er velegnede til FysioPilates. Scarf breathing kender I, men læg mærke til at man jo kan have fokus på en særlig del af brystkassen, fx ryggen - alt efter hvor man fornemmer at klienten "låser" mest.

Andre fokusområder kunne være nakken, hoften, bækkenbunden, fødderne osv. - eller et par uger hvor du tuner helt skarpt ind på bevægeøkonomien - bruger vi kun de muskler der er nødvendige, og er kroppen i "alignment".

God start på en ny sæson!smile-humørikon

JOB I HOLSTEBRO?

Vi har modtaget flg. jobopslag:

"I Holstebro er vi kommet i den situation at vi har 6-7 hold Fysio-
Pilates, men da instruktøren har valgt at stoppe, mangler vi en GOD instruktør til at tage over.
Kender du evt. en der kan have interesse i at overtage?"


Hvis det er noget for dig, eller du ønsker at høre mere, kan du kontakte Karen Søndergaard på 20361058 eller This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Mød os på Facebook

FysioPilates er på Facebook og har allerede mødt mange af jer derinde! :-) Besøg os og giv os et "like", så bliver vi så glade! 
Vi vil bruge FB-siden til at poste nyt om bl.a. forskning, kurser og faglige aktiviteter. Vi er lige startet, men har masser af ideer og visioner.
På gensyn på https://www.facebook.com/FysioPilates.dk

31. marts 2015: Er stabilitetstræning yt?

I marts måned deltog vi i Danske Fysioterapeuters Fagkongres i Odense. Her var det primært Peter O'Sullivan og førnævnte Trish der var interessante for vores område - sammen med danske Lars Henrik Larsen.
O'Sullivan har fået meget omtale for sin tilgang, der i dag centrerer sig om den bio-psyko-sociale vinkel på lændeproblematikker. Vi nød hans indlæg meget. Han er en fantastisk formidler, og hans pointer giver god mening. Forhåbentlig er det dog ikke nyt for ret mange fysioterapeuter at vi skal se på patienterne som hele og meget komplekse, sammensatte individer - selvom han uden tvivl har ret i at dette alt for ofte er blevet overset til fordel for diagnosticerings-forblindelse.

De pointer vi hørte fra O'Sullivan, giver SÅ god mening ift. FysioPilates:

* Vi skal se patienten som et hele - der er masser af faktorer der indvirker på smerter og funktion. En multi-dimensionel vinkel.

* Vi skal undgå at gøre patienten bange, utryg og passiv. Patienten skal tro på at han/hun kan håndtere og kontrollere sin smerte selv - øge self-efficacy.

* Vi skal normalisere bevægemønstre og bevægestrategier.

* Stabilitestræning og "core-training" er blevet overfortolket i mange år - folk har trænet sig ALT for stive. Det er blandt andet disse bevægemønstre som vedligeholder deres smerteproblematik. "Der er ikke noget at sige til at de har ondt, når de hele tiden spænder op", sagde han blandt andet. Afspænding af hypertone muskler er derfor ofte en del af hans løsningsmodel.

* Vi skal se hvert menneske ud fra en individuel vinkel. Han taler om "en individualiseret træningstilgang".

* Vi skal ikke lede efter en enkelt-stående årsag eller en enkelt struktur som årsag til en smerteproblematik.

* Mennesker der lider af smerte (eller angst for smerte), bevæger sig på en anden måde end dem der ikke har ondt.

I et interview til Fysioterapeuten siger han blandt andet:
"I nogle sammenhænge kan motorisk kontrol være en meget vigtig faktor, i andre mindre væsentlig." 

"Vores rolle som sundhedsprofessionelle er at blive virkelig dygtige til at udrede patientens strategier og afgøre, om de er uhensigtsmæssige, og om de forstærker smerteproblematikken eller ej." 

Vi kunne ikke være mere enige! Og det gælder samtlige ovenstående punkter, som jo allerede er en integreret del af FysioPilates! :-)

Betyder ovenstående så at stabilitestræning er yt? Overhovedet ikke. Men forhåbentlig at overdreven core-training er det (et emne vi tidligere har skrevet om her på siderne). Der er stadig rigtig mange der har brug for stabilitetstræning - men altid i den udvidede model hvor man OGSÅ kigger på for meget stabilitet, og husker at se kroppen som et funktionelt hele. 
Kroppen skal finde tilbage i balance, bevægemønstre skal normaliseres, vi skal hjælpe patienten til afkatastrofisering (herunder mindsket fear-avoidance) og øget tryghed og self-efficacy.

31. marts 2015: Frisk inspiration fra Australien

opdaterende viden om motor control


Vi er startet 2015 med masser af faglige input.
Pernille og Marianne deltog i marts måned i to dages kursus: Optimising Motor Control of the Lumbo/Pelvic and Hip Complex med den australske kapacitet Trish Wesby-Roth. Det var fantastisk at opleve at hun - som samarbejder med nogle af de mest anerkendte forskere inden for såvel stabilitetstræning som lænde-bækken-området som sådan - tog udgangspunkt i stort set samme faglige teori som FysioPilates gør, og at der var stor overensstemmelse mellem hendes tilgang, som bygger på en meget solid klinisk erfaring, og vores egen. Der var ikke en masse nyt under solen, men skønt at blive bekræftet i at vi er på samme sti.

31. marts 2015: Ny hjemmeside

Ny hjemmeside


Så er vores nye hjemmeside i luften! Vi har gået den igennem mange gange, men der kan stadig være småfejl - håber I kan bære over med det. Lige nu er vi ved at bearbejde fotos, som kommer på så snart de er klar. Indtil da må I nøjes med div. fotobureau-billeder.

OBS: Hvis du er på listen over træningssteder, så tjek gerne at dine oplysninger er korrekte - og send os en mail, hvis de skal opdateres. Er du ikke på listen - men bør være det - så send os en mail med de relevante informationer, så sætter vi dig på.

29. Oktober 2014 - Nyt: FysioPilates på Digifys.com!

nyhed1Som FysioPilates-instruktør får du gratis adgang i tre måneder

Så skete det endelig: Du kan nu finde en række af vores øvelser på øvelsesdatabasen Digifys.com. Der er tale om små film, og vi har lavet "familier" af øvelserne, så du kan pro- og regrediere til passsende niveau.
På Digifys.com ligger en meget stor mængde af andre kvalitetsøvelser, herunder en masse dynamisk stabilitet-øvelser, og konceptet rummer enestående muligheder for at skræddersy programmer, lave interaktive journaler og meget andet. Du kan hente øvelserne på både computer, iphone og android. Læs mere på digifys.com.

Vi har længe overvejet for og imod, men er rigtig glade for – og stolte over – at være en del af et yderst professionelt koncept af meget høj faglig kvalitet. Der er afgjort kompromis'er ved at minimere et komplekst og gennemarbejdet koncept ned til få sekunders filmstribe og en kort tekst, og vi understreger derfor – hvad I selvfølgelig er klar over – at for at få fuldt udbytte, kræver det at man har taget instruktørkurset og selv har arbejdet med øvelserne. Har man det, vil filmene til gengæld kunne bruges til at underbygge hjemmeprogrammer og behandlinger.

Langt fra alle øvelser er med – men nu er vi i gang.

Hvis du er uddannet FysioPilates-instruktør, får du tre måneders adgang gratis.
Sådan gør du: Send en mail til Sonja: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og skriv: "FysioPilates prøveabonnement" i emnefeltet. Så sørger hun for at du får adgang. Det er også Sonja der kan svare på yderligere spørgsmål vedr. Digifys.

 

24. September 2014 - Ledige jobs!

nyhed2FysioPilates-instruktør søges

  • Ikast-Brande FOF står med 1 hold uden lærer samt 1 hold rygtræning, altsammen mandag formiddag.
Henvendelse til

Alice Rinder, Skoleleder (FOF Ikast-Brande)

FysioPilates-instruktør søges til barselsvikariat på klinik

  • 2 hold om ugen på klinik i Esbjerg fra feb. 2015.
Det drejer sig om et barselsvikariat i FysioPilates mandag 17-19 ( 1x begynder og 1x letøvet) på klinik for fysioterapi og træning, Storegade 52, 6700 Esbjerg. Fra ca. midt feb 2015.

Ved interesse kontakt
Sidsel Loklindt, Tlf 20672183, mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

27. August 2014 - Forskning i pilates - hvor er vi i dag?

nyhed3Up-date august 2014

Pilates og FysioPilates har gennemgået en utrolig udvikling over de sidste 20 år.

Ved opslag på den amerikanske Pubmed database over publicerede artikler får man et billede af den utrolige forskningsinteresse der er, for at forsøge at dokumentere effekten af Pilates træning.

En søgning lavet i august 2014 bringer ikke mindre end 172 præsentationer frem, der alle vedrører Pilates samt effekten af denne træningsmetode.

Kigger man nærmere på oversigten, starter de første projekter helt tilbage i 1995. Frem til år 2000 er der blot publiceret 1 studie årligt, og i perioden 2001 til 2007 udkommer der 2-4 årlige præsentationer.

Derefter tager projekterne fart, og i 2008 udkommer der 8 projekter. I 2009 kommer der 15, i 2010 udkommer der 15, i 2011 kommer der 19 og i 2012 kommer der 14 præsentationer.
I 2013 kommer der ikke mindre end 31 præsentationer, og i august 2014 er der allerede udkommet 32 præsentationer.

Hvorfor er alle disse tal interessante? Jo de siger netop noget om interessen for at dokumentere effekten af denne træningsmetode.

Det der ligeledes er interessant, er at se den utrolige mangfoldighed der er i målgrupper.
Der er flest projekter omhandlende kronisk lænderyg-besvær. Men der er også projekter om Pilates til teenagere, diabetespatienter, apopleksi patienter, hoftealloplastik patienter, cancer mammae patienter, parkinson patienter, geriatri patienter, bariatriske patienter, cystisk fibrose patienter, hjertepatienter samt patienter med ankyloserende spondylitis.

Der er endvidere lavet projekter med raske forsøgspersoner, fodboldspillere samt professionelle dansere.
De videnskabelige metoder der er anvendt i projekterne, er blandt andet case rapporter, Delphi undersøgelser, RCT studier, systematiske reviews samt debat artikler skrevet af eksperter på området.

Stort set alle forskningsresultater peger i positiv retning i forhold til effekten af Pilates træning. De fysiske parametre man typisk har målt på, handler om smerter,truncus stabilitet, livskvalitet, stressniveau, gangdistance, generelt fysisk funktionsniveau samt balance. Alle projekter afslutter deres konklusion med at yderligere forskning anbefales, og vi er stadig langt fra endegyldige konklusioner på effekten af Pilates. Studierne er stadig små og af varierende kvalitet!
Publiceringen af de mange projekter vidner imidlertid om seriøsiteten og interessen for træningsmetoden. Projekter der udgår fra amerikanske universiteter og forskningsmiljøer mange andre steder i verden, er med til at bringe træningsmetoden nærmere en evidensbasering.

Nedenstående links er til fuld tekst artikler, og beskæftiger sig med nogle meget forskellige målgrupper. Slutteligt ligger links til listen over alle projekter der er kommet frem ved søgning i august 2014.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2907992/ (Review fra 2008 om behandling af neck pain) – hvor blandt andet Pilates anvendes som træningsmetode til behandling af tilstanden.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2664996/ (Præsentation af pilatestræning til parkinson patienter. 2009)

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2674181/ (Præsentation af pilates træning som genoptræning efter total hofte alloplastik, 2009)

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19561369 (Abstract omhandlende ganganalyse hos LBP patienter før og efter pilates træning, 2009)

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2879280/ (Præsentation af projekt med studerende omkring stress og mindfulness, hvor man også træner Pilates – 2010)

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21224783 (Præsentation af projekt med pilates træning for kvinder med cancer mammae 2010)

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=pilates (Præsentation af alle 172 projekter som er fremkommet ved søgning i august 2014)