Undervisergruppen bag FysioPilates

I instruktørgruppen bag Fysio-Pilates.dk prøver vi at bruge hinanden mest muligt. Vi er løbende i kontakt, så vi kan erfaringsudveksle og videreudvikle vores undervisning. Vi forholder os til de erfaringer vi selv får, ligesom vi integrerer de tilbagemeldinger vi får fra mange af de flere hundrede fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige der har deltaget på vores kurser. 

Vi opsøger og debatterer ny viden. Vi holder os løbende á jour med hvad der sker inden for træningsområdet og i særdeleshed i forhold til pilates-træning. Vi er som udgangspunkt mindst en gang om året ude i verden for at søge ny inspiration og viden.

Blandt de kurser vi har taget, er: 

  • Pilates Method Matwork, særkursus v. Juliette Wynne, fysioterapeut UK/USA
  • Stabilitetstræning og bækkenbund, Ruth Jones
  • Kinetic Control (intro, lænd, skulder)
  • Modified Pilates for Physiotherapists, Australian Physiotherapy and Pilates Institute
  • Pilates in Dynamic Stability Rehab (Suzanne Scott og Warrick McNeill), Holland
  • Pilates, skræddersyet kursus, Jodi Montlake (Pilates Foundation), Spanien
  • Performance Stability, Mark Comerford, UK
  • Individuel undervisning i London, Edinburgh, København mm. 
  • Clinical Pilates for Physiotherapists, a.m. Craig Phillips, Australien/UK
  • Motor Control of the Spine: The challenges of athletic performance, Poul Hodges, Australien

Det er på denne måde vi har udviklet FysioPilates-konceptet, og det er sådan vi fortsat videreudvikler konceptet.

Marianne Nørup

Fysioterapeut. Redaktør af Krop & Fysik, Fysioterapeuternes Temablade, og udarbejder pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter. Har tidligere arbejdet på bl.a. klinik, sygehus, idrætshøjskole og fysioterapeutisk træningscenter. FysioPilates-underviser siden 1995. 

marianne@fysio-pilates.dk

   Thumbnail 
  

Helle Torp

Fysioterapeut, selvstændig behandler og underviser. Har tidligere arbejdet på bl.a. klinik, træningscenter og undervist sygemeldte i daghøjskoleregi. Har arbejdet intensivt med FysioPilates-undervisning siden 1999.

helle@fysio-pilates.dk

 
  
Mette Karlskov

Fysioterapeut. Klinisk underviser for fysioterapeutstuderende. Har tidligere arbejdet på blandt andet Smerteklinikken på Århus Sygehus, fysioterapeutisk træningscenter samt læst Sundhedsvidenskab på Århus Universitet. Har i mange år undervist i aerobic, og har undervist i FysioPilates i ti år.

mette@fysio-pilates.dk

 Thumbnail

 

 
Malene Rasmussen

Fysioterapeut med speciale inden for neuro-rehabilitering - et område hun har arbejdet med i 10 år, bl.a. i Schweiz, på privatklinik og på sclerosehospital. Tidligere instruktør i fysioterapeutisk træningscenter. Uddannet i FysioPilates i år 2000.

   Thumbnail
  

Lotte Høj Thomsen

Fysioterapeut. Arbejder i genoptræningscenter og er uddannet FysioPilates-instruktør i 2008. Anvender dagligt FysioPilates både på hold og individuelt, primært til rygpatienter og brystopererede, men inddrager også delelementer i træningen af hofteopererede, inkontinente og i bassin.
Har tidligere arbejdet i psykiatrien og har god erfaring med BAT.

   Thumbnail
 

Line Dandanell Lundegaard

Fysioterapeut. Arbejder med neurologiske patienter på Vejle Sygehus og er uddannet FysioPilates-instruktør i 2006. Har tidligere arbejdet med medicinske og kirurgiske patienter på Århus Sygehus. Line har undervist i Fysio-pilates både på klinik og i aftenskoleregi.

 

 

Klik på kortet.

Copyright 2007 www.Fysio-Pilates.dk - Design:www.webcoders.dk

Tilbage til forsiden tilbage til forsiden